Brug en WebDAV-server til opbevaring af præsentationer

Hvis du har adgang til en WebDAV-server, kan du kopiere dine Keynote-præsentationer direkte til serveren og derefter overføre dem til din iOS-enhed.

Opret forbindelse til en WebDAV-server fra en Mac

  1. Klik på skrivebordet for at skifte til Finder.

  2. Vælg Gå > Opret forbindelse til server (på menuen Gå øverst på skærmen).

  3. Skriv serverens adresse i feltet Serveradresse, og klik derefter på Tilslut.

Serveradressen skal have et format som dette:

http://servernavn.com/sti/

Du kan finde flere oplysninger om brug af WebDAV i Mac-hjælp. Klik på skrivebordet for at skifte til Finder, vælg Hjælp > Mac-hjælp (på Hjælpemenuen øverst på skærmen), og søg efter “WebDAV”.

Kopier arkiver mellem en WebDAV-server og en iOS-enhed

  1. Tryk på Knappen Tilføj på værktøjslinjen i præsentationsadministrationen (mens der ikke er åbnet en præsentation).

  2. Tryk på Kopier fra WebDAV, og skriv derefter serveradressen (webadresse eller URL).

  3. Skriv dit brugernavn og din adgangskode.

  4. Tryk på Log ind.

    Når du er logget ind på WebDAV-serveren, kan du kopiere arkiver til og fra serveren uden at logge ind igen. Du vil være logget ind på serveren, indtil du trykker på Log ud.

  5. Gør et af følgende:

    • Kopier en præsentation fra serveren: Tryk på Knappen Tilføj på værktøjslinjen i præsentationsadministrationen, og tryk derefter på Kopier fra WebDAV. Find arkivet på serveren, og tryk derefter på det. Når overførslen er færdig, vises præsentationen i præsentationsadministrationen.

    • Kopier en præsentation til serveren: Tryk på Knappen Del menu på værktøjslinjen i præsentationsadministrationen, tryk på Send en kopi, og tryk derefter på den præsentation, du vil overføre. Tryk på et format til præsentationen, og tryk derefter på WebDAV. Tryk der, hvor du vil sende præsentationen til, og tryk derefter på Kopier.