Animer objekter
Du kan gøre præsentationen mere dynamisk ved at animere objekterne på et lysbillede. Du kan f.eks. få tekst på lysbilledet til at vises ud for et punkttegn ad gangen eller få et billede af en bold til at hoppe ind på lysbilledet.
Objektanimationer kaldes bygeffekter. Der findes forskellige bygeffekter, afhængigt af om objektet er et tekstfelt, et diagram, en tabel, en figur eller et medie (fotografi, lyd eller video).
Når du flytter et objekt rundt på et lysbillede, kaldes det at bygge ind. Når du flytter et objekt ud af et lysbillede, kaldes det at bygge ud. Når du flytter et objekt rundt på et lysbillede, kaldes det et handlingsbyg.
Animer et objekt ind på eller ud af et lysbillede
Du kan få et objekt til at flyttes ind på et lysbillede, ud af et lysbillede eller begge dele.
Vælg det objekt eller tekstfelt, du vil animere.
-
Gør et af følgende:
-
Animer objektet ind på lysbilledet: Klik på fanen Byg ind øverst i indholdsoversigten til højre, klik på Tilføj en effekt, og vælg derefter en animation.
Hvis du ikke ser en indholdsoversigt, eller fanen Byg ind ikke vises i indholdsoversigten, skal du klikke på på værktøjslinjen.
-
Animer objektet ud af lysbilledet: Klik på fanen Byg ud øverst i indholdsoversigten til højre, klik på Tilføj en effekt, og vælg derefter en animation.
Hvis du ikke ser en indholdsoversigt, eller fanen Byg ud ikke vises i indholdsoversigten, skal du klikke på på værktøjslinjen.
-
Brug betjeningsmulighederne til at ændre animationens varighed m.m.
Du kan også få flere objekter til at bygges som et objekt ved at gruppere dem og derefter føje en animation til gruppen.
Animer et objekt rundt omkring på lysbilledet
Du kan bruge handlingsbyg til at flytte objekter langs en bane eller ændre, hvordan et objekt ser ud uden at flytte objektet ind på eller ud af lysbilledet. Du kan f.eks. skifte størrelse på et objekt, gøre det gennemsigtigt m.m.
Der er to typer handlingsbyg: Almindelige handlingsbyg ændrer, hvordan objektet vises, ved at justere dets position eller størrelse på lysbilledet. Handlingsbyg af typen Fremhævning starter og slutter på samme sted og bruges til at tiltrække opmærksomhed til et objekt på lysbilledet.
Du kan kombinere handlingsbyg af typen Almindelig for at oprette en interessant animation. Du kunne f.eks. anvende bygget Flyt, som afspilles samtidig med bygget Rotation, så det ser ud, som om objektet roterer, mens det flyttes på lysbilledet.
Vælg det objekt, som du vil animere.
-
Klik på fanen Handling øverst i indholdsoversigten til højre.
Hvis du ikke ser en indholdsoversigt, eller fanen Handling ikke vises i indholdsoversigten, skal du klikke på på værktøjslinjen.
Klik på Tilføj en effekt, og vælg en animation.
Brug betjeningsmulighederne til at tilpasse animationen.
Hvis du vil anvende et andet handlingsbyg af typen Almindelig på objektet, skal du klikke på det røde rudersymbol under objektet og derefter vælge et andet byg.
Hvis du vil kombinere to handlingsbyg af typen Almindelig, skal du anvende dem begge på et objekt på fanen Handling øverst i indholdsoversigten, vælge Bygrækkefølge og derefter vælge Med byg for at vælge det foregående byg i vinduet Bygrækkefølge.
Når et objekt skifter placering pga. et handlingsbyg, vises der et “skyggeobjekt” på lysbilledet. Disse skyggeobjekter repræsenterer et objekts position efter afvikling af et handlingsbyg.
Byg objekter i henhold til deres dele
Du kan opbygge tabeller, diagrammer, lister eller tekstblokke på en gang eller stykke for stykke. Du kan f.eks. vise et lagkagediagram på et lysbillede med et stykke ad gangen eller en liste med et punkt ad gangen.
Vælg en tabel, et diagram eller en tekstblok med en animation.
-
Klik på fanen Byg ind øverst i indholdsoversigten til højre.
Hvis du ikke ser en indholdsoversigt, eller fanen Byg ind ikke vises i indholdsoversigten, skal du klikke på på værktøjslinjen.
-
Klik på lokalmenuen Levering, og vælg, hvordan objektet skal bygges.
Leveringsmetoderne afhænger af den type objekt, du vælger. F.eks. kan et lagkagediagram opbygges stykke for stykke, og et søjlediagram kan opbygges sætvis.
Nogle effekter, f.eks. Flyt ind, har flere muligheder for tekstlevering. Du kan bruge mulighederne for tekstlevering til at animere ord eller tegn. Du kan f.eks. indbygge flere afsnit, men ordene i afsnittene kan animeres til at vises tilfældigt under levering af hvert afsnit.
Rediger rækkefølge og timing på byg
Du kan ændre den rækkefølge, som objekter animeres i på et lysbillede. Du kan også justere timing på byg, indstille effekter til automatisk at bygges efter andre eller indstille byg, så de afvikles samtidig. Du kan angive, hvornår et byg skal starte.
Vælg lysbilledet med den bygeffekt, du vil ændre rækkefølge på.
-
Klik på fanen Byg ind, Byg ud eller Handling øverst i indholdsoversigten til højre.
Hvis du ikke ser en indholdsoversigt, eller disse faner ikke vises i indholdsoversigten, skal du klikke på på værktøjslinjen.
-
Klik på Bygrækkefølge nederst på fanen.
Alle bygeffekterne på lysbilledet vises. Vælg objektet på lysbilledet for let at kunne identificere bygrækkefølgen for at bestemt objekt.
-
Du ændrer rækkefølgen på en bygeffekt ved at trække bygeffekten til en ny placering i vinduet Bygrækkefølge. Kommando-klik for at vælge flere byg.
Hvis du trækker en bygeffekt til et andet byg (de kombineres i vinduet), afspilles den anden bygeffekt automatisk efter den effekt, den er parret med.
-
Du kan ændre timingen på en bygeffekt ved at vælge bygeffekten, klikke på lokalmenuen Start og derefter vælge en mulighed:
Ved klik: Bygget afspilles, når du klikker.
Med byg [tal]: Bygget afspilles samtidig med bygget foran det.
Efter byg [tal]: Bygget afspilles, når det forrige byg er færdigt. Juster forsinkelsen med pilene ud for feltet Forsinkelse.
Fjern en animation
Du fjerner en bygeffekt ved at ændre bygeffekten til Ingen.
Vælg det objekt, som du vil ændre.
-
Klik på fanen Byg ind, Byg ud eller Handling øverst i indholdsoversigten til højre.
Hvis du ikke ser en indholdsoversigt, eller disse faner ikke vises i indholdsoversigten, skal du klikke på på værktøjslinjen.
Klik på Skift, og vælg derefter Ingen.