Tilføj en overgang mellem lysbilleder
Overgange er visuelle effekter, der afspilles, når du skifter fra et lysbillede til det næste. Overgangen Skub får f.eks. et lysbillede til at skubbe det forrige lysbillede ud af skærmen.
Tilføj en overgang mellem lysbilleder
Vælg et lysbillede i lysbillednavigatoren.
-
Klik på knappen Tilføj en effekt nær toppen af indholdsoversigten til højre.
Hvis du ikke ser en indholdsoversigt, eller knappen Tilføj en effekt ikke vises i indholdsoversigten, skal du klikke på på værktøjslinjen.
-
Vælg en overgang.
Et eksempel på overgangen afspilles på lysbilledet.
-
Vælg indstillinger til overgangen, f.eks. varighed og retning, vha. betjeningsmulighederne i indholdsoversigten.
Hvis du vælger, at en overgang skal starte automatisk, afspilles den med det samme, når du går væk fra lysbilledet.
Du fjerner overgangen i et lysbillede ved at klikke på Skift i indholdsoversigten og derefter vælge Ingen.
Godt råd: Hvis du vil anvende samme overgang på flere lysbilleder, skal du anvende overgangen på et lysbillede og derefter dublere lysbilledet flere gange. Når du føjer indhold til de dublerede lysbilleder, er overgangen allerede på plads.