Del og rediger en præsentation med andre

Hvis du arkiverer præsentationen til iCloud, kan du samarbejde med andre ved at dele en henvisningen til præsentationen på understøttet browser på en Mac eller Windows-computer.

Bemærk: Hvis du vil dele en præsentation i iCloud, skal du opgradere din iCloud-konto til iCloud Drive. Sørg for, at din Mac er indstillet til at bruge iCloud, og at OS X Yosemite og den nyeste version af Keynote er installeret på den.

Del en præsentation med samarbejdspartnere

Hvis en præsentation arkiveres til iCloud, kan du dele en henvisning til den vha. Mail, Beskeder og AirDrop. Du kan også dele henvisningen vha. Twitter, Facebook og andre tjenester. Hvis du vil dele via en af disse tjenester, skal du først indstille den på Mac. Gå til Systemindstillinger, og klik på Internetkonti. Du kan også kopiere og indsætte henvisningen i den tjeneste, du vælger.

  1. Klik på Knappen Delværktøjslinjen.

  2. Klik på Se indstillinger til deling, og gør derefter et af følgende:

    • Indstil tilladelser: Hvis modtagerne af henvisningen skal kunne redigere præsentationen, skal du klikke på lokalmenuen Tilladelser og vælge Tillad redigering. Hvis modtagerne skal kunne læse, men ikke redigere præsentationen, skal du vælge Vis kun.

    • Indstil en adgangskode: Hvis modtagerne af henvisningen skal indtaste en adgangskode for at åbne præsentationen, skal du klikke på Tilføj adgangskode. Skriv de nødvendige oplysninger til adgangskoden, og klik derefter på Indstil adgangskode. Du kan forøge sikkerheden, hvis du ikke sender adgangskoden sammen med henvisningen til præsentationen.

      Bemærk: Hvis præsentationen allerede er beskyttet af en adgangskode, vises knappen Skift adgangskode. Den eksisterende adgangskode anvendes på præsentationen, når du deler den, og du behøver ikke at ændre den, medmindre du ønsker det.

  3. Klik på Del præsentation.

    Hvis du ikke allerede har flyttet din præsentation til iCloud, kan du gøre det i den dialog, der vises.

  4. Klik på Send henvisning, og vælg derefter den måde, du vil sende henvisningen på.

    Du kan se flere muligheder ved at klikke på Mere nederst på menuen og derefter vælge afkrydsningsfeltet ud for en udvidelse for at føje den til menuen.

  5. Indtast de ønskede oplysninger, og send eller publicer beskeden.

    Den komplette henvisning vises i brødteksten i e-mailen, tweeten eller opslaget – sørg for ikke at slette eller ændre den.

Evt. yderligere redigeringer, som du foretager i præsentationen, efter at du har delt den, er synlige for modtagerne af henvisningen.

Du kan kopiere henvisningen til din præsentation og derefter dele henvisningen ved at indsætte den i en e-mail eller slå den op på Twitter eller Facebook m.m.

Tilføj eller skift adgangskode til en delt præsentation

En præsentation har kun en adgangskode. Hvis du allerede har tilføjet en adgangskode til din præsentation, gælder den adgangskode, når du deler en henvisning til præsentationen.

Hvis præsentationen allerede deles, kan du stadig føje en adgangskode til den. Samarbejdspartnere mister adgangen til præsentationen, indtil du giver dem besked om den nye adgangskode.

  1. Klik på Del Knappen Del menuværktøjslinjen, og vælg derefter Se indstillinger til deling.

  2. Klik på Tilføj adgangskode, og indtast derefter adgangskoden i feltet Adgangskode.

    Hvis præsentationen allerede har en adgangskode, kan du beholde adgangskoden eller klikke på Skift adgangskode for at skifte den. Skriv den oprindelige adgangskode i feltet Gammel adgangskode, og skriv derefter den nye adgangskode. Den gamle adgangskode erstattes af den nye.

  3. Indtast adgangskoden igen i feltet Bekræft.

  4. Indtast et stikord, som minder dig om adgangskoden, hvis du glemmer den.

  5. Vælg afkrydsningsfeltet, hvis du vil tilføje adgangskoden til din nøglering.

  6. Klik på Indstil adgangskode.

    Adgangskoden anvendes.

  7. Klik på Luk.

    Du kan sende henvisningen igen, hvis du vil, men det er mere sikkert at sende den nye adgangskode til samarbejdspartnere i en særskilt besked.

Yderligere redigeringer, som du foretager i præsentationen, efter du har delt den, er synlige for modtagerne af henvisningen, når de indtaster den nye adgangskode.

Rediger tilladelser til en delt præsentation

Du kan ændre, om en præsentation kan redigeres eller kun læses af andre, som du deler den med.

  1. Klik på Del Knappen Del menuværktøjslinjen, og vælg derefter Se indstillinger til deling.

  2. Klik på lokalmenuen Tilladelser, og vælg Vis kun eller Tillad redigering.

  3. Klik på Luk.

Send en henvisning til en præsentation igen

Du kan dele en henvisning til en præsentation, lige så mange gange du ønsker.

  1. Klik på Del Knappen Del menuværktøjslinjen, og vælg derefter Se indstillinger til deling.

  2. Klik på Send henvisning, og vælg derefter den måde, du vil sende henvisningen på.

    Du kan se flere muligheder ved at klikke på Mere nederst på menuen og derefter vælge afkrydsningsfeltet ud for en udvidelse for at føje den til menuen.

  3. Indtast de ønskede oplysninger, og send eller publicer beskeden.

    Den komplette henvisning vises i brødteksten i e-mailen, tweeten eller opslaget – sørg for ikke at slette eller ændre henvisningen.

Kopier og indsæt en henvisning til en præsentation

Du kan hurtigt kopiere henvisningen til din præsentation og derefter dele henvisningen ved at indsætte den i en e-mail eller en besked eller ved at slå den op på et websted.

  1. Klik på Knappen Del menuværktøjslinjen, klik på Del henvisning via iCloud, og vælg derefter Kopier henvisning.

  2. Klik på det sted, hvor henvisningen skal vises, og vælg derefter Rediger > Sæt ind (på Redigermenuen øverst på skærmen).

Slå iCloud-deling fra for en præsentation

  1. Klik på Del Knappen Del menuværktøjslinjen, og vælg derefter Se indstillinger til deling.

  2. Klik på Stop deling.

Præsentationen beholder sin henvisning, og hvis du slår deling til igen, bliver henvisningen aktiv igen.