Tilføj video og lyd
Du kan føje video eller lyd – et musikarkiv, en spilleliste fra dit iTunes-bibliotek eller et lydklip – til et lysbillede, eller du kan tilføje et lydspor, der afspilles under hele præsentationen.
Bemærk: Lyd- og videoarkiver skal være i et format, som QuickTime understøtter på din Mac eller enhed. Hvis du ikke kan tilføje eller afspille et lydarkiv eller et videoarkiv, kan du prøve at bruge iMovie, QuickTime Player eller Compressor til at konvertere arkivet til et QuickTime-arkiv i lydformatet MPEG-4 eller videoformatet H.264.
Tilføj video og lyd
Når du føjer et video- eller lydarkiv til et lysbillede, afspilles videoen eller lyden kun, når det pågældende lysbillede vises i din præsentation.
-
Gør et af følgende:
Træk et mediearkiv fra computeren til et sted på lysbilledet eller til et medieeksempel.
Klik på Medier på værktøjslinjen, vælg Fotos, Musik eller Film, og vælg derefter et arkiv.
Juster medieafspilning
Du kan anføre, om dine medier skal afspilles i sløjfe i præsentationen, og hvornår de skal begynde at spille.
Vælg lyd- eller videoarkivet på arket.
-
Klik på fanen Lyd eller Film øverst i indholdsoversigten til højre.
Hvis du ikke ser en indholdsoversigt, eller fanen Lyd eller Film ikke vises i indholdsoversigten, skal du klikke på på værktøjslinjen.
-
Gør et af følgende:
Tilpas lyden eller videoen: Klik på trekanten ved siden af Rediger lyd eller Rediger film, og træk derefter mærket Tilpas for at ændre længden på lyden eller videoen.
Indstil afspilning: Klik på lokalmenuen Gentag, og vælg en mulighed. Vælg Sløjfe for at få medier til at blive afspillet, indtil du flytter til det næste lysbillede. Vælg Afspil sløjfe frem og tilbage for at få dem til at blive afspillet forlæns og derefter baglæns.
Indstil, hvordan medier skal begynde at afspille: Vælg afkrydsningsfeltet “Start medie ved klik” for at få medierne afspillet, når du klikker. Hvis medierne skal afspilles automatisk, når lysbilledet vises, skal du fravælge afkrydsningsfeltet.
Juster lydstyrke på afspilning: Træk lydstyrkemærket.
Optimer film til iOS
Du kan vælge en indstilling i Keynote, så film i præsentationen automatisk konverteres til H.264 (720 p), så de kan afspilles på iOS-enheder.
Vælg Keynote > Indstillinger (på Keynote-menuen øverst på skærmen).
Klik på Generelt øverst i indstillingsvinduet, og vælg afkrydsningsfeltet ud for “Optimer film til iOS”.
Føj et lydspor til en præsentation
Hvis du føjer et lydspor til præsentationen, afspilles lyden, når præsentationen starter. Hvis der er lysbilleder, der allerede har lyd eller video, afspilles lydsporet også på disse lysbilleder.
Et arkiv, der er tilføjet som lydspor, afspilles altid fra begyndelsen.
-
Klik på fanen Lyd øverst i indholdsoversigten til højre.
Hvis du ikke ser en indholdsoversigt, eller fanen Lyd ikke vises i indholdsoversigten, skal du klikke på på værktøjslinjen.
Klik på , og vælg derefter en sang eller en spilleliste.
-
Klik på lokalmenuen Lydspor, og vælg en mulighed:
Fra: Lydsporet afspilles ikke.
Afspil en gang: Lydsporet spilles under hele præsentationen og gentages ikke, hvis præsentationen er længere end lydsporet.
Sløjfe: Lydsporet gentages, indtil præsentationen er færdig.
Hvis du vil afspille din præsentation på en anden computer eller enhed, skal du vælge Keynote > Indstillinger (på Keynote-menuen øverst på skærmen), klikke på Generelt og derefter vælge “Kopier lyd og film til dokument”. Hvis du gør dette, er lydsporet tilgængeligt, hver gang du afspiller det.
Nogle mediearkiver er beskyttet af ophavsret. Nogle af de medier, der hentes fra internettet, må kun afspilles på den enhed, som henter dem. Musik beskyttet af DRM (digital rights management), kan ikke føjes til lydsporet i præsentationen. Sørg for, at computeren har tilladelse til at spille alle de mediearkiver, der er inkluderet i din præsentation.
Du kan også optage en kommentar til din præsentation for at fremstille en selvkørende præsentation til f.eks. en kiosk.