Brug Handoff med Keynote
Når din Mac og dine iOS-enheder er i nærheden af hinanden, kan du bruge Handoff til at overføre en præsentation, du arbejder på, fra den ene til den anden. Hvis du f.eks. arbejder på en Keynote-præsentation på din iPhone og er i nærheden af din Mac, kan du arbejde videre på præsentationen på Mac og gøre den færdig der.
Handoff kræver:
OS X Yosemite på en Mac
iOS 8 på en iOS-enhed
Samme iCloud-konto og Apple-id på begge systemer
Bluetooth 4 (Bluetooth LE) på begge systemer
Når Handoff er indstillet, ser du symbolet for Handoff i Dock på Mac eller i nederste venstre hjørne på din enheds låseskærm. Du indstiller Handoff i Systemindstillinger på Mac og i Indstillinger på en iOS-enhed.
Du kan få instruktioner i indstilling og brug af Handoff ved at klikke på skrivebordet for at skifte til Finder, vælge Hjælp > Mac-hjælp og søge efter “Handoff”.