Tilføj specielle temaer
Hvis du opretter en præsentation, du vil bruge igen som model for andre præsentationer, kan du arkivere den som et tema. Oprettelse af dit eget tema kan være så enkelt som at føje et firmalogo til et eksisterende tema, men du kan også designe et helt nyt tema.
Du kan føje dit specielle tema til temavælgeren eller arkivere det som et arkiv, der kan deles med andre, eller installere og bruge det på din iOS-enhed. Hvis du vil installere et specielt tema på en iOS-enhed, skal du først arkivere temaet til iCloud, iTunes eller en WebDAV-server eller sende det som et e-mailbilag.
Arkiver en præsentation som et tema
Vælg Arkiv > Arkiver tema (på Arkivmenuen øverst på skærmen).
-
Klik på en mulighed:
Føj til temavælger: Skriv et navn til temaet, og tryk på Retur. Temaet vises i kategorien Mine temaer i temavælgeren.
-
Arkiver: Skriv et navn til temaet, og vælg, hvor det skal arkiveres.
Hvis du arkiverer det til iCloud, vises temaet som et arkiv, der kan hentes, i præsentationsadministrationen, næste gang du åbner Keynote på din iOS-enhed.
Installer et tema på din Mac
Hvis du har arkiveret et specielt tema, eller hvis en har sendt dig et tema, skal du installere det, så du kan bruge det i Keynote. Når du installerer et tema, føjes det til temavælgeren. Spring denne opgave over, hvis du valgte Føj til temavælger, da du arkiverede det specielle tema.
-
Dobbeltklik på temaarkivet (det har endelsen “.kth”), og klik derefter på Føj til temavælger.
Du kan indstille Keynote til altid at åbne en ny præsentation fra det samme tema i stedet for fra temavælgeren. Vælg Keynote > Indstillinger (på Keynote-menuen øverst på skærmen). I vinduet Generelt skal du vælge “Brug tema” og derefter klikke på Skift tema for at vælge et tema.
Installer et tema på din iOS-enhed
På iOS-enheden skal du gøre følgende for at installere et tema fra disse kilder:
-
iCloud: Hvis Keynote er indstillet til at bruge iCloud på din enhed, vises temaet automatisk i præsentationsadministrationen og identificeres med en temaetiket. Tryk på skabelonminiaturen, og tryk derefter på Installer.
Bemærk: Hvis du opgraderer din konto til at bruge iCloud Drive, virker synkronisering muligvis ikke i alle tilfælde, afhængigt af den version af OS X og iOS, som du har installeret. Der er flere oplysninger i denne Apple-supportartikel.
AirDrop: Skub opad fra bunden af skærmen for at åbne Kontrolcenter, og tryk derefter på AirDrop. Tryk på en mulighed til registrering, og tryk på Tilføj, når AirDrop-beskeden vises.
En e-mail: I Mail skal du trykke på bilaget og derefter trykke på skærmen. Tryk på øverst på skærmen, tryk på Åbn i Keynote, og tryk derefter på Tilføj.
En WebDAV-server: Hent temaet fra serveren, og tryk derefter på skærmen. Tryk på øverst på skærmen, tryk på Åbn i Keynote, og tryk derefter på Tilføj.
Temaet vises i kategorien Mine temaer i temavælgeren.
Hvis du vil læse, hvordan du bruger en WebDAV-server med din iOS-enhed, henvises du til Brug en WebDAV-server til opbevaring af præsentationer. Du kan læse, hvordan du overfører arkiver vha. iTunes, i Brug iTunes til at overføre arkiver.
Omdøb og slet et specielt tema
I temavælgeren skal du ctrl-klikke på navnet på temaet og vælge Omdøb eller Slet.
-
Hvis du omdøber, skal du skrive et nyt navn og derefter trykke på Retur.
Specielle temaer vises altid i kategorien Mine temaer i temavælgeren i den rækkefølge, som de blev tilføjet i. Du kan ikke skifte rækkefølge på dem.
Rediger et tema
Du kan ikke redigere et tema, når du har arkiveret det. Men du kan oprette et nyt tema på basis af det gamle tema.
Du skal først installere det specielle tema, så temaet vises i temavælgeren (se instruktioner ovenfor).
Vælg Arkiv > Ny, og dobbeltklik derefter på det tema, du vil redigere. Specielle temaer findes i kategorien Mine temaer i temavælgeren.
Foretag ændringer, og arkiver derefter præsentationen som et nyt tema.
Du kan slette det gamle tema, når du har oprettet det nye.