Sorter data i en kolonne
Du kan sortere data i en kolonne alfabetisk eller efter stigende eller faldende værdier. Når du sorterer efter kolonne, ændres rækkefølgen på alle rækker tilsvarende.
Tekst i kolonneoverskrifter og bundrække inkluderes ikke i sorteringen.
Sorter data
Klik i tabellen, og flyt markøren hen over linjen med bogstavet øverst i kolonnen, og klik på den pil, der vises.
-
Vælg en sorteringsmulighed:
Sorter i stigende rækkefølge: Sorterer data i alfabetisk rækkefølge (A-Å) eller efter stigende numeriske værdier.
Sorter i faldende rækkefølge: Sorterer data i omvendt alfabetisk rækkefølge (Å til A) eller efter faldende numeriske værdier.
I kolonner, der indeholder både tekst og tal, sorteres tal før tekst, f.eks. 1a, 1b, 2a, a1, b1 ved sortering i stigende rækkefølge. Ved sortering i stigende rækkefølge anbringes celler med booleske værdier (sand/falsk) efter celler, der er sorteret alfabetisk eller numerisk, og tomme celler anbringes nederst i kolonnen.