Skift til en præsentation kun med henvisninger eller en selvafspillende præsentation

Som standard er præsentationen indstillet til at rykke fremad, når du klikker på et lysbillede. Du kan indstille præsentationen til kun at rykke fremad, når du klikker på en henvisning, eller til at rykke fremad automatisk, uden du skal gøre noget.

Du kan også indstille præsentationen, så den starter automatisk, når Keynote-arkivet åbnes.

Skift afspilning af en præsentation

  1. Klik på fanen Dokument øverst i indholdsoversigten til højre.

    Hvis du ikke ser en indholdsoversigt, eller fanen Dokument ikke vises i indholdsoversigten, skal du klikke på knappen Dokumentværktøjslinjen.

  2. Klik på lokalmenuen Præsentationstype, og vælg en mulighed:

    • Normal: Skifter lysbillede, når du klikker eller trykker på et lysbillede.

    • Kun henvisninger: Skifter kun lysbillede, når foredragsholderen (eller seeren) klikker eller trykker på en henvisning.

    • Selvafspillende: Skifter automatisk lysbillede og afspilles som en film; der er ikke brug for nogen interaktion. Selvafspillende præsentationer er f.eks. praktiske til en informationskiosk.